Klubberne i Hornsherred

Om Klub 200

Klub 200 er et fritidstilbud i Skibby til alle børn fra 4. klasse til og med 7. klasse. Vi efterstræber at skabe et klubmiljø med fokus på fællesskaber og gode relationer mellem børn og voksne og rig mulighed for at danne venskaber.

Vi ligger på sammen matrikel som Fjordlandsskolen afd. Skibby men i selvstændig bygning og har vores egen skønne frugthave, multibane og er omgivet af grønne områder som vi værdsætter. Vi har et godt samarbejde med skolen og bruger både musiklokale og sportshallerne.

Klubbens mange aktiviteter

Vi lægger vægt på at børnene har mulighed for at spille computer selv eller mod hinanden men også en mulighed for at være fysisk aktive. Vi er så heldige at vi har 2 minibusser i Hornsherred og det giver os mulighed for at tage på ture flere dage om ugen. De daglige aktiviteter er bl.a. sportstuneringer, kreativ værksted, gaming, udeliv mm. Turene ud af huset kan være fiske eller badetur, klub besøg, skøjtehal eller hvad børnene har af ideér og ønsker.

Madordning

I klub 200 har vi en madordning. Hver dag efter skole kan man købe et lille mellemmåltid. For at barnet ikke skal have kontanter på sig, køber man et mad klippekort. Det koster 50,- kroner. Det er muligt at købe en enkel potion  til 5,- kr. med mobilePay. Klubben arbejder på at blive kontantløs.

I Klub 200 er forældre selvfølgelig velkommen til at kigge forbi til en snak eller eller et slag billard med sit barn.

Følg os på Facebook