Juledekorationsaften
Hvert år, den sidste onsdag i november, inviterer vi familien til den helt store JULEHYGGE i klubben. I har her mulighed for at skabe de fineste dekorationer til den forestående december måned.
Vi har en masse gratis naturmaterialer (mos, grene, gran og ler), som I kan bruge af og som I meget gerne må supplere til. Vi har desuden en julebod med en masse lys og pynt, som I kan handle til meget små penge. Alle kan være med og skabe de fineste dekorationer.
Vi byder velkommen ved 16-tiden med æbleskiver, saft, te og kaffe og serverer aftensmad ved 18-tiden. Man kommer, når man kan. En aften, hvor I skal lade jer forkæle og bare hygge med hele familien.
Vi siger det bare: Aftenen er et tilløbsstykke og i princippet gratis.